Læringsprocesser i den danske byggebranche
| Projekt: |
"Innovation praktisk talt – læringsprocesser i den danske byggebranche" |
| Navn: | Randi Muff Ebbesen |
| E-mail: | Randi@production.aau.dk |
Ph.d.-projektet "Innovation praktisk talt – læringsprocesser I den danske byggebranche" udarbejdes ved Institut for Produktion, Aalborg Universitet, i samarbejde med initiativet BygSoL. Ph.d.-projektet forventes afsluttet i oktober 2007.
Det overordnede forskningsspørgsmål for projektet er: Hvordan kan fra et byggeprojekt genbruges og bidrage til en positiv udvikling af byggeprocessen?
Projektet er initieret af den manglende forankring i byggevirksomhederne af resultater fra de udviklingsaktiviteter, der i de sidste 15 år er blevet udført med det formål at udvikle produktivitet og kvalitet i den danske byggebranche. For at forstå denne problemstilling er udgangspunktet for projektet den eksisterende hverdag på byggepladsen, med de forudsætninger det medfører. Gennem litteraturstudier og aktionsforskning søges der at opnå en forståelse for hvordan læring og udvikling kan supporteres på byggepladsen, til gavn for både de involverede medarbejdere, virksomheder og bygherre. Aktionsforskningen medfører, at der opnås en tæt kontakt mellem ph.d.-projektet og praksis, og det er således også målet, at opnå konkrete resultater på de involverede projekter.
Specielt inddrages projektet ”Bytoften” i Herning. Aktiviteter i denne forbindelse er at supportere implementeringen af bl.a. Lean Construction og læring og samarbejde på pladsen, samt løbende at evaluere og justere udviklingsinitiativerne i samarbejde med praktikerne.
Uddybende beskrivelse af projektet samt foreløbige resultater kan findes på ph.d.-projektet hjemmeside: www.bygsol.dk\innovation



