I praksis gennemføres BygSoL ved at principperne implementeres i forskellige virksomheder.
Den enkelte virksomhed udarbejder i begyndelsen af projektet en strategi for de forandringer, der er relevante for netop den virksomhed. Derefter forpligter den sig til at gennemføre et antal projekter, hvor den nye praksis anvendes. Processen støttes af rådgivere og af undervisere fra de medvirkende uddannelsesinstitutioner.
Implementeringen af projektet dokumenteres og evalueres løbende, således at resultaterne kan danne grundlag for en bred læring på tværs af de deltagende grupper og til gavn for hele byggesektoren.



