Logo: bygsol, link til forsidenLogo: bygsol, link til forsiden
bygsol
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: bygsol > 1.2 Visioner

1.2 Visioner

Visioner for fremtidens byggeri:

  • I fremtiden er byggeprocessen en værdiproces. Det betyder at det hverken er omkostningerne eller avancen, der sætter dagsordenen, men kundebehov og værdiskabelse.
  • Alle parter - fra bygherre og arkitekt over leverandører til entreprenør og håndværkere - står sammen om at løfte opgaven og opfylde de gensidige aftaler, der er indgået for byggeriets gennemførelse, økonomi og tidsforbrug.
  • I fremtidens byggeri inddrages alle parter aktivt i planlægningsprocessen. Derved optimeres byggeprocessen og spild af tid og ressourcer minimeres.
  • Det fragmenterede byggeri – med de mange faggrænser og en hierarkisk opbygning – hører fortiden til . Tværfagligt samarbejde er væsentligt for at gennemføre byggeprocessen som et fælles projekt og skabe bedre arbejdsmiljø på byggepladsen.
  • I fremtiden indgår medarbejderne i en kontinuerlig udviklingsproces, der styrker de faglige og personlige færdigheder til gavn for den enkelte, for virksomheden og for bygherren. Særlig fokus sættes på formænd, byggeledere, entrepriseledere og konduktører som bærere af den ny byggekultur.
  • Uddannelsen foregår på arbejdspladsen – i virksomheden eller på byggepladsen, hvor det er allermest relevant. Hermed bliver medarbejdernes store fond af viden og erfaring inddraget i udviklingen og kan gøre endnu mere nytte i alle byggeriets faser.
  • Den forbedrede planlægning, den stærkere fællesskabsfølelse og det tættere tværfaglige samarbejde øger sikkerheden på arbejdspladsen.

Link til Den Europæiske Socialfond
Banner: Teknologisk Institut